Opdateret: 22.3.11

 

 

HUSK!

at orientere dig

til siden og bagud

_______

 

Kørsel i gruppe

fritager dig ikke

for ansvaret!

 

 

 

Vore køreregler

 

 

sikrer effektiv vejvisning - overholdelse af hastighedsgrænser - afslappet og fornøjelig kørsel:

Princippet er: nr. 1 bestemmer ruten, nr. 2 "bestemmer" retningen,

nr. 3 bestemmer max-hastigheden!                            

 

1:  Vi kører i zig-zag-formation fra start til slut!

 

2:  Frontkører og ”bagmand” er altid placeret i venstre vognbaneside.

     Bagmanden - eller "fejebladet" holder god afstand, så der er tid og

     og plads til at afsatte kan komme ind i rækken igen.

 

3:  Find din plads i gruppen – og hold den frem til næste kørepause.

     Hold placeringen under al kørsel – også i sving og rundkørsler!

     KØR ALTID ENKELTVIS GENNEM SVING OG RUNDKØRSLER!

 

4:  Hold altid minimum bremselængdens afstand til forankørende i

     samme side - og minimum ca. halv bremselængde til forankørende

     i den anden række.

 

5:  Falder en kører fra under kørslen, rykker næste kører frem – og

     hele rækken følger efter.

     HUSK at sikre dig, at forankørende er klar over, at du rykker op!

 

6:  Skift aldrig række under kørsel: det giver uro og kan skabe

     forvirring og farlige situationer.

 

7:  På smal vej og i nogle situationer kan det være nødvendigt at køre

     i enkeltkolonne. Frontkører giver tegn ved at trække ind i højre

     vognbaneside – venstre række fletter ind i højre række.

     Afpas hastigheden!Omvendt, når vi igen kan indtage zig-zag-

     formation.

 

8:  Ved stop i vej- og lyskryds etc. trækker kolonnen sammen, så vi

     holder 2 og 2 tæt bag hinanden. 

     Hold altid foden på bremsen! - dit stoplys skærper bagfra-

     kommendes opmærksomhed – og du sikrer dig mod at blive klemt

     ved påkørsel.

     Ved igangsætning indtager vi zig-zag-formationigen.

 

9:  Frontkøreren bestemmer ruten – nr. 2 viser retningen.

     I kryds og andre steder, hvor der kan være tvivl om videre retning,

     sættes nr. 2 kører af på hjørnet, i rabatten med snuden i kørselsret-

     ningen, og gruppen passerer i zig-zag-formation.

     Er nr. 2 venstrekører, skal nr. 3 give god plads til ”afsætning”!

 

10: Når du er ”sat af”, skal du sørge for at holde, så resten af flokken

      tydeligt kan se dig. Brug gerne rabatten/fortovskanten! 

      BLIV PÅ DIN PLADS til bagmanden dukker op og giver tegn til, at du

      kan smutte ind i kolonnen som nr. næstsidst.

 

11: Du bestemmer tempoet!

      Du behøver ikke holde samme tempo som frontkøreren, men kan

      køre med den hastighed, der passer til dig, mens du nyder turen og

      følger retningsviserne.

      Sådan hjælper du fejebladet med at få alle med, både ud og hjem.

 

12: Møder du pludseligt turens frontkører, skal du fortsætte, til du ser en

      afsat, som viser retningen.

      Så er han nemlig kørt forkert, har vendt et sted og sat mindst én mc af!

 

13: Det er tilladt at overhale andre i gruppen, når dette kan ske forsvarligt

      og lovligt.

      Forklaring og uddybning af reglerne leveres med glæde – bare spørg!

 

     Vi glæder os til endnu en sjov og sikker sæson!

Grænseegnens Touring Club © 2010 • Bliv medlem

Kom sikkert ud og hjem med Grænseegnens Touring Club